AGCO
Effektiv rekruttering mellem mejetærskere og megabytes
Landbrugets fremtid ligger i teknologiens hænder. Bag de selvkørende mejetærskere sidder en gruppe eksperter i Randers og udvikler teknologien til en af verdens største landbrugsvirksomheder – AGCO.
For at tiltrække de rette talenter var det nødvendigt at fremhæve både det høje faglige niveau og den agile arbejdsfilosofi, der præger kulturen.
Ved at lade fire udvalgte medarbejdere tale direkte ind i hver deres faglige målgruppe, positionerede vi AGCO som en højteknologisk legeplads, der vil forandre branchen.
Gennem et autentisk, ufiltreret udtryk gjorde vi den agile kultur levende: Her er plads til at være nysgerrig, fejle, lære og bygge nyt. Alt sammen mens medarbejderne løser en af verdens mest presserende udfordringer – at brødføde en voksende befolkning og samtidig minimere udledning og spild.
- 4 x personlige employer branding-film målrettet specifikke fagprofiler
- Skræddersyede content-pakker til SoMe-funnels og rekrutteringskampagner
- Korte videoformater til direkte integration i stillingsopslag












































