Envidan
Faglighed, fleksibilitet og fælleskab
Som rådgivende ingeniørvirksomhed med vand, miljø og forsyning som kerneområde havde EnviDan brug for film, der kunne formidle både deres faglighed og deres betydning i en større bæredygtig sammenhæng.
Opgaven var at styrke fortællingen om EnviDan som arbejdsplads og som virksomhed. Filmene skulle vise de mennesker, der driver løsningerne frem, og samtidig løfte blikket mod vandets kredsløb, ressourcer og den rolle, EnviDan spiller i den grønne omstilling.
For at indfri både rekrutteringsbehovet og den overordnede corporate-fortælling, udviklede vi et todelt visuelt koncept.
På den ene side skabte vi en nærværende employer branding-fortælling, hvor fire medarbejdere med deres egne, ufiltrerede ord satte ansigt på kulturen og hverdagen. På den anden side producerede vi en visuelt stærk brandfortælling, der zoomede ud fra skrivebordet og koblede EnviDans konkrete arbejde direkte til vandets globale kredsløb. Tilsammen binder filmene den interne faglige stolthed sammen med virksomhedens enorme samfundsansvar i den grønne omstilling.
- 1 x Corporate brandfilm med strategisk fokus på bæredygtighed og globalt samfundsansvar
- 1 x Dybdegående employer branding-film drevet af autentiske medarbejderfortællinger
- En komplet videopakke optimeret til EnviDans website, rekrutterings-funnels og digitale kommunikation








































